ARRRRGGGHHHHH..........!!!!!!!!!!! Jøses den var stor!! Altså det kan godt være den ikke ser så "slem" ud... Men altså kunne jo pudsigt nok ikke gå tættere på... står ca. 6 meter fra og zoomer helt ind! Kroppen er nok ca. på str. med en teske.... og med ben - ej det magter jeg egentlig ikke at tænke på....
Min kæreste henter så fluesmækkeren, og jeg når lige at sige: "Skat nu rammer du den fanme ordentligt!" Så siger det SMAK, og han rammer nok mindst 20 cm ved siden af.... Jeg skriger som en stukket gris og kæresten hopper og danser rundt på gulvet mellem den marathon-løbende mega-spider, mens han smækker løs på monsteret... Og langt om længe får han ram på den = FØJ!!!
Nu har jeg paranoia... sidder hele tiden og kigger mig omkring fordi jeg er bange for den har slæbt hele familien med ind i lejligheden! Frygten er stor hos mig, og ved faktisk ikke hvorfor... Kan simpelthen bare ikke lide kryb! Lige pt. er jeg i chok, men når det er overstået får jeg mig sikkert en tudetur... Jeg kan virkelig ikke lide de edderkopper, og det er uanset størrelse! Ved ikke hvor angsten kommer fra, og på sin vis er den stressende at have, for der er jo ret mange edderkopper i Danmark... Men ville heller ikke kunne magte tanken om at få gjort noget ved angsten, for skal ALDRIG lære at pille ved sådanne monstre!!
Er der nogen derude som måske har det på samme måde som mig?? Eller måske en anden slags fobi???
Har det fuldstændig lige som dig... har bare ÈT ret stort problem. Der er INGEN her i hytten, der kan slå kræet ihjel for mig. Så mor her skal selv... DOBBELT ØV. Hader de møg dyr ;-)
SvarSletDen er f..... stor. Føj for en led...
Puuuha hvor er jeg glad for der er andre der har det på samme måde!! Og hvor er det da bare nedern du selv skal myrde den... Er glad for min kæreste er en smule modig (måske fordi han intet valg har)... Men da jeg boede alene måtte jeg også selv gøre det! Gjorde det med støvsugeren med papir i røret bagefter (for tænk hvis den kravlede ud), og så skiftede min storebror posen i støvsugeren... :) De dyr burde udryddes (ved lov)!!
SvarSletDamm, den er STOR.
SvarSletPyha.....
Jeg kender godt den dersens kryb-agtige angst. Sådan har jeg det med frøer/tudser.
Nøøøj, det starter med hårene i nakken rejser sig, for derefter at forsætte ned ad ryggen. Blir totalt panisk. Eks. Gå i tudsmørkets frembrud forbi nede ved den gamle mølle. Det vrimler med frøer. Det skal lige nævnes at jeg absolut ingen form for kondition har..... Men de kan få mig til at spæne af mine lungers fulde åndedrag. Jeg skal bare væk NU og det kan kun gå for langsomt. Jeg synes angsten er blevet værre med alderen, og jeg har ikke ret meget kontrol over den. Jeg kan simpelthen ikke klare tanken om at de hopper op i mit bukseben eller kravler med deres totalt klamme frø/tudse lår op på min fod og videre...... Adr, yaiks, jamen puha de er ulækre. Så jeg forstår sagtens din angst. Det var dog også en HIDSIG størrelse af en spider i DK. Teske str. krop...... Yak..... Håber du kan finde roen igen, uden alt for store traumer over monsteret ???
Forsat god weekend.
Kh Anette.
Anette: Puuha det var heller ikke en rar fobi...! Især ikke for tiden lige nu, for det er nu de tudser kommer frem! Så ja kan sagtens sætte mig ind i det!
SvarSletSynes faktisk os det er blevet værre med alderen, gad vide hvorfor?? Synes det sværeste er, når jeg er på arbejde (læser pædagog) så bør man ikke vise sin frygt, men bare fjerne dyret! For det første magter jeg ikke dyret lever videre, for så kommer der jo bare endnu flere, men for det andet kan jeg slet ikke komme i nærheden af de dyr... Herligt - eller noget :)
Tror jeg er nogenlunde rolig igen tak :)
Du er helt sikkert ikke ene om den fobi! Jeg har en gang hørt at det skulle være noget med at man er bange for mænd med behårede ben... Men det lyder godt nok lidt langt ude.
SvarSletJeg kan godt sådan liiige klare de kryp, men jeg er ligesom dig heldig at have en helt i huset der gerne slår ihjel. Men jeg har en veninde der er helt og aldeles HYS hvad angår edderkopper. Da vi delte lejlighed for ca 100 år siden vækkede hun mig engang kl 3 om natten fordi der var en på hendes værelse. Da jeg fik mig snøvlet ud af sengen og ind til hende var den selvfølgelig forsvundet! Hun bor på 1. sal og har bildt sig selv ind at der kan edderkopper ikke komme op... Hun er ellers et helt normalt og yderst intelligent menneske.
Børn har jo som regel ikke den slags fobier, så mht. at læse til pædagog så er det nok et godt valg. Børnene fjerner dem med glæde;-)
SvarSletDet der med at blive mere bange med alderen gælder mange ting tror jeg. Det er fordi man VIRKELIG kan forestille sig alt muligt. Ligesom at gå hjem kl.3 om natten. Som teenager er man usårlig, som voksen har man set nyhederne lidt for meget!
Jeg er semi-bange for edderkopper, jeg vil IKKE have den i fx. soveværelset, men hvis der bor en på mit toilet lader jeg den som regel bare være der.
Edderkopper orienterer sig forresten via vibrationer, så hvis man står helt stille ved de ikke hvor man er! det synes jeg er lidt sjovt at tænke på:-)
Og føj for den lede en stor krabat!
Hej
SvarSletKender det alt for godt.. Det kunne være en dag i mit liv... Jeg HADER dem... Troede heller ikke at de kom ind nu... hvad sker der lige med det?
Jeg kan heller ikke slå det ud af hovedet... er selv overbevidst om at hele familien er flyttet med, eller måske blot en mage som skal komme og lede.. py ha... det hjalp hvis ikke på angsten.. Jeg lider med dig, "søster" Håber ikke der kommer flere..
God weekend til dig..
Lone
FØJ FØJ FØJ siger jeg bare :O/ fik helt svedetur og ståpels, da jeg rullede ned og så billedet!!! Sådan ser de desværre også ud her en gang imellem, og jeg er lige så ræd for de kræ!!! Jeg kan både se dem i mørke og når de slet ikke er der!!!
SvarSletHeldigvis er min mand ikke bange for dem, men for pokker! Han smider dem bare ud af vinduet. "det er jo dyr som alle andre og skal ikke slås ihjel" og hvad gør de så ti min senere. Ja, så kravler de skuda bare ind igen! :O/ ARK og VE :)
Før han mødte mig, havde han altid sagt at dem der er bange for edderkopper bare skaber sig, men nu er hans mening en anden :)
Den med støvsugeren kender jeg også godt, og jeg kan tage dem til en hvis størrelse, MEN så så frøkenen her en udsendelse i TV om et forsøg om de kunne kravle ud af støvsugeren igen eller ej! og selvfølgelig kravlede de da ud igen!! Så det har jeg ikke gjort siden!
Det duer heller ikke med et håndklæde, for de kryb har det med at kravle instinktivt OPAD!!!
JA, jeg vækker min kæreste midt om natten hvis der sidder en på badeværelset.
og på denne tid af året hvor de begynder at komme frem fra skjul, tænder jeg lyset oppe fra førstesalen, INDEN jeg går ned af trappen og ud på badeværelset!!! Kan nærmest fornemme hvis der er en!!!
Så du er bestemt ikke den eneste med araknofobi :)
Hej. Jeg lider også af araknofobi. Og vi får desværre ofte besøg af nogle i den størrelses-orden efter vi er flyttet i hus. Jeg går helt i panik, får koldsved mm. Min mand må stå op midt om natten, hvis et af disse kræ vælger at melde deres ankomst i min nærhed. Heldigvis er han sød til at gøre det. Min søn på knapt 4 vil også gerne hjælpe mig, men når de bliver så store, tør han heller ikke...(desværre er det nok min skyld han har det sådan). Jeg kan ikke engang støvsuge dem op, bare tanken om at den vil passere støvsugerørets inderside, der hvor min hånd holder gør mig angst. Jeg har i perioder mareridt, hvor jeg ser edderkopper fire sig ned mod mit ansigt, min mand kommer så altid med den logiske forklaring at der ikke kan være nogen, da jeg jo ikke ville kunne se den i mørket...
SvarSletBritta: Ja men kan altså godt forstå din veninde... Altså jeg boede faktisk i en kælder-lejlighed på et tidspunkt (skulle jeg aldrig have gjort), og tror faktisk det var der, det hele blev endnu værre med de edderkopper... I en kælder har de jo også en ok herlig størrelse.. Nogen nætter sov jeg slet ikke! Og så begyndte jeg at sove under mygge-net - tænk sig, de kom os derind... Vil overhovedet ikke tænke på, HVORDAN den var kommet derind!
SvarSletGry: Angående børn, så har jeg bare oplevet at "smitte" min lillesøster, der er 11 år yngre end jeg med en mindre fobi for hvepse! Vi har en storebror, der er allergisk overfor dem, og var faktisk ret uheldig på et tidspunkt, dvs. på kanten til at se lyset for enden af en tunnel - hvis du forstår? Men lillesøster kan ikke huske den episode, så det er gennem mig hun er bleven skrækslagen/hysterisk over hvepse (fordi jeg er bange for vi har det samme - man reagerer først allergisk efter 3 stik af en hveps ca.) Så lillesøter har jeg altså "smittet"... men det kan jo også have noget med rollemodel osv. :)
SvarSletMaiken: Bed lige mærke i det du skrev med, at du også kan se dem, når de ikke er der....! Synes faktisk det er det værste! Man tror hele tiden man ser noget, en skygge, eller hvis noget kilder på ens arm eller noget... Så har mit hoved allerede for længst set en! Og hvor er det egentlig en stor stress-faktor for mig, og ja, jer andre, at man hele tiden er på dupperne for at holde øje... Synes det er vildt stressende - og især når jeg er alene hjemme, for så er det mor her selv, der skal fjerne dem :(
SvarSletLone: Tak for din medlidenhed... nogen gange hjælper det sørme en smule :) Og ja, er sikker på de vender tilbage, om det så er resten af familien eller hvad det er, så tænker jeg at de vil have hævn for vores "mord" :) Forstår heller ikke hvorfor de allerede nu kommer ind... og hvorfra?? For hvis jeg har et vindue åben, sidder jeg nærmest og holder øje med, at der ikke kommer kryb ind... Altså er der huller i væggene eller hva? :)
SvarSletMia: Har også mareridt som dine! Og selv om man ikke vil drømme sådan noget, ja så hader jeg også at vågne op fra drømmene, for så ser man jo "kopper" over det hele, og det er umuligt at sove igen!
SvarSletDet der med støvsugeren havde jeg os... så klamt at tænke på, at den er ca. en halv cm fra ens hånd (selv om der er støvsuge-rør imellem).. Men da jeg boede i kælderen, hvor jeg havde mange, måtte jeg lissom gøre det, så jeg havde en hansker på den hånd som jeg støvsugede dem op med... det blev en smule bedre :)
Har ikke haft det store problem med dem, det har heller ikke gjort mig noget at smaske dem eller smide dem i toilettet, det er bare lettere at få en mand til det, og så føler de sig også som en helt. Alt dette ændrede sig så drastik, da jeg blev gravid og panisk angst for edderkopper. De forfulgte mig, når jeg åbnede en dør hang de ned i hovedhøjde, når jeg skulle ovenpå og tisse, sad der på et tidspunkt en på det øverste trin og også på toiletbræddet. Min mand var en helt i mine øjnene, når han kom og fjernede dem og når han ikke var hjemme overtog hunden heldigvis jobbet som dræber.
SvarSletDet er ikke så slemt nu, men jeg vil helst have andre til at dræbe dem og helst ikke i nærheden af dem.
Tjek http://lisbethlys.blogspot.com/2010/03/en-fobi-kiggede-lige-forbi.html
SvarSletLidt sjovt at det sker og bliver skrevet om samme aften:-)
Ja, som Rikke R lige skrev til dig, så skrev jeg pudsigt nok også et indlæg om en klam husedderkop... Lige netop efter X-Factor finalen... Gad vide, hvad sammenhængen består i? At alle husedderkopper har valgt at markere et eller andet i fællesskab? Enten sympati med Thomas eller protest over at Tine eller Jesper ikke vandt? Aner det ikke... Det er ikke let at greje, hvad der sker inde i sådan en grim skabning. Et eller andet må jo have slået klik i hvert fald, siden de kan finde ud af at parre sig... Og så med hele 8 øjne åbne?!
SvarSletNå... Spøg til side... Prøv lige at læse mit indlæg; måske er der inspiration at hente... Der står bl.a. min vej til selvterapi. Og den har vel at mærke INTET MED FYSISK KONTAKT TIL EDDERKOPPER AT GØRE! Det har været en stor hjælp i utrolig mange situationer. Desværre ikke alle, men LIDT hjælp på dette område er jo kærkomment... God læselyst!
-LisBethLys.
http://lisbethlys.blogspot.com/2010/03/en-fobi-kiggede-lige-forbi.html#comments
Ej føj altså... jeg sidder helt med myrekryb over det hele, bare af at se på det billede... puh ha, jeg var flyttet hjemmefra, hvis jeg fik besøg af sådan en fætter (nu har jeg heller ingen modig mand til at tage sig af den slags )
SvarSletMen godt at i fik ramt på dyret... føj føj føj!