"Nyd de små ting i livet, for en dag vil du måske se tilbage og indse, at de faktisk var store ting."

tirsdag den 31. maj 2011

Så føler man sig sgu elsket....

Jeg har haft nogen eller nogle hårde dage... Som jeg nævnte i et tidligere indlæg er jeg stoppet med min medicin, hvilket stadig kan mærkes - dog med stor bedring!

Jeg har en fantastisk veninde, som hver dag skriver eller ringer til mig, for at høre hvordan det går og hvordan jeg har det - dét er altså guld værd! Især når ma tit ikke selv orker at ringe eller bare give lyd fra sig...

I dag oplevede jeg endnu en gang, hvor meget den helt fantastiske veninde betyder for mig - og endnu en bekræftelse i hvor meget hun HVER gang, bare er der for mig...

Jeg modtog i dag en pakke, som jeg hentede lige inden jeg skulle på job... I pakken var der (og hvor har jeg ønsket mig den længe, og hvor har jeg sukket over den længe) denne smukke vase:



Jeg er SÅ vild med den... Og ja, som I kan se er man nok ikke i tvivl om, at jeg elsker ævler/æbler :) Ikke nok med det, for gaven er jo bare helt fantastisk, men så når der er et kort med... Da stiger vandoverfladen da godt nok lige et par centimeter eller to i mine øjne!!!

Til den bedste veninde - fordi du er elsket <3 En lille opmundring.
<3 - Anne

(Her mener jeg en af de større opmundringer)


Jeg tudede hele vejen til job... og der er altså en halv time.. (Tror jeg så forfærdelig ud da jeg kom derhen)...

Angående det der med at tude... Ja, der er faktisk også en lille bedring - Nu tuder jeg kun over ingenting (og ikke alt og ingenting - ja ja, man skal jo fokusere på det positive)...

Anne - Du er også elsket, især rigtig meget af mig! Du har en stor betydning for mig og jeg holder så meget af det menneske du, fordi du er dig - Dét gør mig så ufattelig glad! TAK... Og tak fordi jeg har dig <3

mandag den 30. maj 2011

Om at finde tilfredsstillelse ved færdiglavede projekter...

Ja det er jeg brugt de sidste par dage på... Hold op hvor det formindsker stressfaktoren i mig... Sådan at kunne "hakke af" på To-do-listen... Og jeg siger Jer --- Dén er lang!!! Men førsteprioriteten var nattøj til Luna, for synes faktisk det ville være RIMELIG pinligt, hvis hun så var vokset ud af det, når det endelig var færdig... Det tror jeg heldigvis ikke er sket :)


Det første færdiglavede projekt er dog ikke nattøj, men en Luna-kjole i kort model, som hun kan have leggins/strømpebukser eller almindelige bukser under. Det er Moderen (aka. Krudtuglens Mor) til Luna, der fandt stoffet og spurgte mig om jeg ville sy en kort Luna-kjole. Dét siger jeg aldrig nej til... Luna skal da i hvert fald ikke mangle tøj :) MEN... Det er da godt nok det værste stof jeg nogensinde har klippet og syet i....! Det er hammer sødt, meen.... Ikke nok med at det giver sig hulens meget, så er det også tyndt og meget flyvsk = Man kan ikke sy lige (eller jeg kan ikke).... Symaskinen kører sit eget liv i det stof! Heldigvis er jeg stædig, meeen der er nogen små ting som jeg ikke er helt tilfredse med, men til gengæld er jeg stolt af at der da blev en kjole ud af det trods alt :) Billedet snyder lidt, syns kjolen ser sort ud, det er den altså ikke, men mørkeblå :)


Derudover så færdiggjorde jeg også et par natbukser... Jeg har tidligere syet en natkjole i samme stof, men Luna kan ikke lide at sove uden bukser på, så jeg måtte jo igang... Luna skal da ikke sove uden natbukser, den lille stakkel :)


Og det samme med disse... Her måtte jeg også igang! Problemet opstod, da det er noget "gammelt" stof jeg engang købte hos Stof & Stil, så det havde de ikke mere af, så jeg måtte lave korte natbukser. Er spændt på om hun kan passe dem. Satte nemlig en rib på forneden alligevel for at få det pæneste resultat :)

søndag den 29. maj 2011

Så var man lige Bedsteforældre for en dag :)

... And I love iiiit! :)

Der var Bedsteforældredag i Lunas vuggestue, og ja, Lunas Bedsteforældre bor altså ikke lige rundt om hjørnet, rettere i Sønderjylland...! Derfor fik min kæreste og jeg lov til at være nogen bessere for en dag, og jeg siger det igen: I love iiit :)

Nøj hvor jeg glædede mig - og temaet var, at alle skulle have en krydderurt med, som man skulle plante i institutionen sammen med børnene, fed idé i øvrigt...

Og da jeg kl. 14 (PRÆCIS) trådte ind i institutionen mødte jeg en pædagog, der sagde: "Øhh du ligner ikke helt en bedsteforælder (gudskelov og tak for det da - så gammel er jeg da dog heller ikke endnu)... Nej jeg er skam Faster - og det er noget jeg er enormt stolt af... Til min aller dejligste Guddatter Luna <3

Nå jeg advarer Jer nu.... For jeg er sikker på at jeg i dette indlæg IKKE kan beherske mig (og hvorfor skulle jeg egentlig osse det?)... Altså kommer der her en billedspamserie fyldt med varme stemningbilleder fra en helt fantastisk bedsteforældre-dag :)


Jubii... Onkel Ulle er kommet :) (og så kan vi andre godt gå hjem = selvværd heeelt i bund :))



Jeg sidder lisom Ulle gør :)


Og god mad - meget vigtig for Luna :)


Og så blev der plantet basilikum :)


Og smagt på basilikum, som hurtig blev spyttet ud igen... :)


Og så blev vi færdige :)


En charmetrold med et smil, som jeg absolut ikke kan stå for...!


Og der kastes håndtegn... eller rettere: Se Ulle en flyvskin....!


Og dyrerne fodres (tror de oplevede dagen som et gilde = mega meget mad, direkte serveres fra mange små hænder).


"Kilder mig på finger" :)


Der tumles med sin Lege-Onkel :) (ham der ødelægger al opdragelse, og vi andre anstrenger os ihærdigt - er det egentlig fair?) :)


Føler nærmest jeg kan høre hendes grin bare ved at kigge på dette billede :)


Rulle ned af bakken :)


Meeen det er lidt svært....


....Især når nogen gerne vil kilde imens :)


Kaninerne fodres (med tvang).... :)


En masse smil, glæde og grin på en fantastisk dag...!

Lykken er at glædes over alt det man har <3

Det vil jeg fortsætte med at minde mig selv om....

En retro-pung :)

Jep, den kom ud af symaskinen her for en uges tid siden... Det var en bestilling, så det glædede mig jo bare super meget... Den heldige ejer/køber er den nystartede blogger: puslerspuslerier.blogspot.com, så kig da lige ind forbi hende og byd hende velkommen :)

Jeg skrev lang tid frem og tilbage med hende... Jeg har det bedst med at køberen helt selv vælger farve, mønstre osv... Det kom der denne pung ud af:



Synes faktisk den blev super sød - og meget retro, netop som jeg godt kan lide det :)

Tak for købet og tak for udfordringen og inspirationen :)

lørdag den 28. maj 2011

Intet Emne, for jeg ved ikke hvad overskriften burde være....

Det er længe siden opdatering her på siden... Det er der flere grunde til. Der har været rigtig mange arrangementer og møder på jobbet, derudover blev min lillesøster konfirmeret fredag i sidste uge, hvor der bare var mange forberedelser, som sang, tale, gave, sangskjuler, indkøb, bagning osv... Nu ved jeg hvordan det er at have børn, shit det kræver tid!!

Derudover, og nok den vigtigste faktor, er jeg stoppet med den medicin jeg startede på i sin tid, da jeg fik mig en depression inkl. stress. DET kan mærkes....! Især på overskud, energi og engagement!

Siden jeg startede på medicinen, har det været svært for mig at græde, altså der skulle virklig meget til, fordi medicinen sørger for at jeg ikke falder het ned i et sort hul, til gengæld sørger den også for at jeg har svært ved at vise stor glæde for noget... Det sidstnævnte har dog ikke været så svært for mig. Jeg fokusere meget på det positive i mit liv, netop fordi det modsatte har haft en tendens til at præge mine yngre dage...

Alt det har betydet, at jeg nu efter medicinstoppet - tuder over alt! Jeg tuder over alt og ingenting... og er bare enormt sårbar! Enormt bange og bekymret for at der sker mine nærmeste noget (absolut skrækscenariet og mareridtet i mit liv). Jeg har ikke ret mange tæt på mig, netop fordi jeg har fravalgt de mennesker i mit liv, der ikke ville mig det bedste. Jeg tuder over, at små ting i hverdagen ikke lige lykkes for mig, såsom hvis mine nøgler er væk, jeg ikke lige har noget ordentligt pålæg at tage med på madpakken, at køre på arbejde og tude over de sørgeligste kærlighedssange (altså det er jo ikke mig, der har kærestesorger, men så kan jeg ikke lade være med at sætte mig i andres sted, og forestille mig, at det kunne være mig) - og så tuder jeg videre...

Her bliver tudet igennem, men ud skal det, og ud får det lov at komme. Jeg har heldigvis ingen planer denne weekend... Udover at hygge mig... have Jeanette-tid, for manden er langs, ogvære kreativ, for er er noget der gør mig max, er det dét!

Jeg stod op kl. ca. 13 i dag, ja søvnen havde jeg brug for! Stod op for at konstatere jeg havde fået uventet besøg (og jeg bød dem IKKE på gevalia-kaffe)... Myrerne!! Sidste sommer var de der osse - bare kun udenfor, og der synes jeg de skal have lov at være, så længe det er i små mængder/tuer! Nå, mig ud i bilen (i nattøj og pusser), over i Bauhaus, hvor jeg inden jeg træder ud af bilen når at se mig i spejlet - det skulle jeg aldrig have gjort... Totalt hævet tudefjæs... Ja ja sådan så jeg ud. Jeg var ligeglad, ind i Bauhaus for at finde den 10 meter lange hylde kun med forskellige udgavr og mærker med myrefjerner... Hvorfor er der ikke bare ÈT middel??? Ikke nok med det (og i kender det sikkert godt), lige den dag man ser allerværst ud, ja så møder man en hulens masse man kender... Børn og forældre fra jobbet = OK, nu skal jeg hjem!

Myrerne er nu vandet (én ting mindre at tude over).... Og jeg overvejer at sætte mig foran symaskinen/healeren...

Hvilket indlæg, håber ikke det har spredt for meget dårlig karma derude... Ellers så tænkt på, hvor godt i har det, og så bliver i glade igen :)

Take care <3

mandag den 2. maj 2011

Perle-smykker :)

I dag i SFO'en fandt vi perlerne frem... Jeg elsker nemlig perleplader, især hvis man bruger dem til noget :) Så det gjorde vi, det blev til halskæder og en hårbøjle...


2 stk. halskæder - i dejlige sommerfarver :)



Samme halskæde som før, her dog med en hårbøjle, der passer til.. Stjerner, gul og lilla er bare helt perfekt :)

søndag den 1. maj 2011

2 stk. søde punge...

... blev i dag færdige... De skal også med til markedet på Fyn... Find mine varer i boden hos Krudtuglens Mor...


Den første pung er i lyseblåt/lysegrønt stof med katte på, og så kom der lige en lille ugle på :)



Indeni er foret lilla, ligesom kattene :)


Pung nr. 2 er i pastelgrøn- og hvidblomstret stof. Denne pung fik en dejlig grøn pære på :)


Foret er hvidt indeni :)

Synes de er så dejlig sommerlige, så skal helt sikkert lave nogle flere... Hvis de ikke bliver solgt til markedet, kommer de til salg her på bloggen og i min Amio-butik efterfølgende. Dog kan du allerede nu bestille en pung lignende ovenstående (eller måske i helt andre farver og mønstre?), send mig blot en mail. hoiriis@hotmail.dk. De koster kun 100 kr. pr. stk. :)