"Nyd de små ting i livet, for en dag vil du måske se tilbage og indse, at de faktisk var store ting."

mandag den 27. september 2010

Meget rar mandag :)

En ny uge er startet... Mandag - plejer ikke umiddelbart at være en go' dag! Det var det dog i dag... Arbejder nemlig hver mandag i Klubben, mere eller mindre. Glædede mig bare SÅ meget... Og så er de herlige TMT-drenge gået videre i Talent 2010 - åh de var glade :) Vi havde planlagt at lave en lagkage-konkurrence i dag... hvert hold fik 50 kr. og 10 min. i Fakta til at købe ind til deres bud på en lagkage - derefter havde de så 30 min. til at lave den! Hvor var det en fed proces - dog ikke det sundeste påhit, meeen ungerne var helt vilde efter at være med. En kollega og jeg var også med :)

Derefter hjem og indtage noget hurtig mad, for jeg skulle nemlig bare være kreativ her til aften OG bage nogle boller :) Ville prøve at bage nogle lidt anderledes boller, eller egentlig ikke så anderledes, men for mig er de... Jeg er vokset op med hvidt brød, og kan heller ikke bage så meget andet end hvidt brød. Dog er min kæreste lidt en sundheds-freak, derfor bør jeg jo udfordre mig selv lidt, så i dag forsøgte jeg mig med grovboller. Det gik da meget godt :) De kunne da have været mere grove, men lidt er da bedre end ingenting :)

Så nu har jeg hapset mig en varm bolle, mens jeg sidder med hækletøjet. Skal nemlig lige lave lidt pynt til diverse Luna-kjoler der blev syet i weekenden :) Så jeg har lige hæklet mig en svamp :)

Jeg vil weiter med hæklingen... Og husk endelig lige og kig forbi min butik på Amio igå? :)

søndag den 26. september 2010

En smule stilhed!

Ja, det er vidst sådan søndagen kan beskrives hjem hos mig... Sov bare længe - mit hoved var da helt smadret, så det var da bare super dejligt og få udhvilet hovedet indtil ca. kl. 12 :) Så stod jeg langt om længe op, ordnede vasketøjet, spiste morgenmad, og derefter satte jeg mig ved symaskinen. Det er altid en rigtig go' måde for mig at "heale" ting og sager i mit hoved. Og har først rejst mig fra stolen nu... det kom der da lidt ud af. Ud af maskinen kom 3 Luna-kjoler i forskellige størrelser og farver (næsten). Så det vil jeg da lige vise frem:

Som har 2 sider i blå-lilla retrostof (str. 86-92).



Str. 98-104, som er syet i noget af det nye stof fra Stof & Stil, jeg har i hvert fald ikke løbet på det før - men er bare blevet helt vild med det :)


Den sidste og den mindste i str. 74-80, med lange ærmer, også i lilla stof fra Stof & Stil - åh hvor har jeg syet meget i dette stof. Synes simpelthen bare det er så fantastisk.




Ja, man er nok ikke i tvivl om jeg godt kan lide lilla :) Nå men de bliver sat til salg inde på Amio, hvis de når så langt, men inden da skal der lille tilføjes lidt detaljer som hæklede figurer, applikationer eller lignende, kan ikke helt bestemme mig endnu :)

lørdag den 25. september 2010

Endnu en krea-person i familien...

I dag har jeg været til min Bedstes 75 års fødselsdag - altså min fars mor. Har ikke kontakt med min far, men med min fars forældre - ja indviklet historie. Dette skal ikke uddybes her... Men pointen med dette indlæg er egentlig gaven, som var fra os børnebørn incl. påhæng + oldebarn. Det var faktisk min mor der kom på den geniale idé til gaven! Hvorfor ikke lave en kurv med alle mulige forskellige stykker stof, tråd, perler, knapper mm.? Ja, fantastisk idé som jeg straks tog til mig. Min Bedste er nemlig også kreativ (endnu et kreativt menneske i min familie). Og Brormand og Stina var også med på den fantastiske idé, en rigtig personlig gave, som jeg egentlig også godt selv kunne tænke mig... For hvem ville ikke gerne modtage sådan en kurv:



En kurv fyldt med kreativt guf... Dog med lidt rødvin, lysestager mm. deri... Men ja, det blev bare til en fantastisk gave, som jeg håber hun bliver super glad for!
Vi kom hjem ved 19-tiden, og smed os direkte på sofaen.. Det har været en hård dag for det psykiske, så nu er min krop og jeg bare sunket dybt ned i sofaen. Manden var på Tanken for at hente guldkarameller til mig, og bagefter satte han New Moon i dvd'en (er bare så vild med den film), så indtil nu har min aften da været andet end psykisk udmattende - ja jeg behøver ikke engang at smile :) Nu vil jeg fortsætte med at slappe af og bare nyde en stille lørdag aften, inden jeg i morgen skal ryste 3 pædagogik-emner ud af ærmet....
See Ya...

fredag den 24. september 2010

Rengøringen fik et knæk - bogstavelig talt!

Jeg gik amok i dag... Altså ikke sådan rigtig - bare med oprydning og rengøring! Havde egentlig ikke overskuddet (måske fordi jeg lige havde været i Stof & Stil og meget hellere ville sy). Men det skulle gøres, kunne ikke se hvornår det ellers skulle gøres! Nå men når jeg nu var igang, kunne jeg lige så godt gøre det ordentligt!!!

Fik rengøreingsflip - først i haven! Alle havemøblerne incl. weberen kom i kælderen = Suk! Men ja, sommeren ser altså ud til at være forsvundet! Græsset blev slået med en del besvær, da det var temmelig langt, og har altså kun en skubber - altså her måtte der også kræfter til....

Så indendørs! Alle kroge og hvor man ellers kan tørre af, blev i hvert fald tørret af... Ryddet op, støvsuget, og ja så til sidst vasket gulvet, hvilket var tiltrængt! MEN, det gik ikke helt som efter planen... Enten skulle jeg afreagere eller også var gulvet ret beskidt... det endte i hvert fald sådan her:

Kosteskaftet knækkede - og jeg var nærmest ved at ridse gulvet med fortænderne!! Æjjj altså, hvorfor skulle det nu ske...? Er glad for jeg var OVER halvvejs, for resten af gulvskrubningen blev gjort i bedste Dronning Ingrid stil, og blev dermed ikke nær så rent som det andet, men pyt! Ja, nu skal jeg op og hvile ryggen... Lidt godt var der da ved dagen "oplevelse"... Fandt nemlig denne her, da jeg skulle til at støvsuge under hynderne i sofaen:



Ja ja, engang skal man da nok blive rig af at gøre rent - eller noget... :)

onsdag den 22. september 2010

Bryllup og Fødselsdag...

Her kommer lige et indlæg som burde have været for længe siden... men altså, har først nu fået skrabet billeder sammen! Det er nemlig fra min 25-års-fødselsdag, som blev brugt på at være brudepige, og det skal jeg da dele med Jer... Var da godt nok i det finere tøj...! Men allerførst skal I da lige se det fantastiske brudepar - som i øjeblikket på billedet hører deres sang. Simpelthen fantastisk øjeblik!!!


Så til brudepigerne, som jeg jo var en af... :)




Her mødes den anden brudepige og jeg hos mig. Vi skulle nemlig lige have taget et billede sammen med det hjemmelavede (af min kusine) flag - super go' måde at huske min 25 års fødselsdag på :) Det er mig til venstre, hvis nogen skulle være i tvivl :)



Så er vi ankommet til kirken... Vores opgave var at tage imod alle gæsterne, og så skulle fotografen jo lige tage billeder - godt det var dejligt vejr :)



Så er vi kommet til bords til super dejlig mad :)



Og så bliver der hygget og drukket OG kastet ris :)


En helt fantastisk dag og aften jeg ikke glemmer. Elsker bryllupper... det er simpelthen noget af det mest romantiske og... ja, det er bare en fantastisk begivenhed, som jeg håber jeg selv en dag vil opleve - altså som brud :)

mandag den 20. september 2010

Uperfekte Ugler sagde hun....

Det bliver lige til endnu et indlæg i dag - nu er det jo også en go' dag :) Er lige kommet i tanken om, at jeg helt har glemt at vise Jer den hjemmelavede gave, jeg lavede til en meget kær og tæt veninde! Hun var/er nemlig også blevet "smittet" herinde i Blogland af Retro-bølgen... og sjovt nok så sagde hun: Jamen Jeanette, du har da altid været vild med genbrug og skøre ting i skøre farver, hvorfor har jeg ikke opdaget det noget før?? Jaa godt spørgsmål...

Nå, men hun ønskede sig Uperfekte Ugler i Retro-stof! Jaa... Der kom man lige på en opgave. Jeg lavede en aftale med Stina, for er der nogen der har stof, så er der nok ingen der er i tvivl om, at det har hun. For ikke at tale om min Storebror, der jo bor sammen med hende. Men han er så dejlig overbærende, selvom hun har så meget stof i den lille lejlighed (eller også er den bare lille pga. stoffet - don't know), at jeg er sikker på hun kunne tapesere både gulv, vægge og lofter med det... Nå hel roman jeg får skrevet her, tilbage til pointen. Stina fandt de helt perfekte farver til de kommende ugler, og jeg gik i krig med mit eget design af mønster af Uperfekte Ugler, ja ja.. Resultatet kommer her:





Synes da i hvert fald de blev Uperfekte, Skæve og Finurlige.. Ja, skal da vidst selv have lavet nogen til min sofa :)

Eksamen x 2 og det dersens Amio...

Nu er det vidst på tide med et positivt indlæg... I dag er jeg da også "happy" - har nemlig fået svar på min første eksamen - som er BESTÅET :) Så nu er de 2 første eksamener ud af 4 over(be)stået:



Så jeg er glad!

Derudover har jeg været på mit fantastiske job i Klubben - Åh hvor er der dejligt at være, især nu hvor jeg ikke behøver at tænke vildt meget på næste eksamen (ENDNU). Jeg nyder det, og minder hele tiden mig selv om at jeg skal huske at nyde det!

Nå noget helt andet.... Jeg fik langt om længe taget mig sammen til at få oprettet mig en Amio-butik. Længe har jeg gået og diskuteret frem og tilbage med mit selvværd.. Er man nu go' nok? Får jeg overhovedet solgt noget? Ligner alle mine ting ikke bare alle andres? Und so weiter... Ja ja, negative tanker er der jo masser af... Men så fik jeg lige snakket med Stina, og nu har jeg altså kastet mig ud i det. Så får I lyst, så kig da lige forbi... Hedder Frk. Høiriis, som jeg plejer :) Puha, en grænse er jo til for at blive overskredet (bortset fra når vi snakker edderkopper).

Nu sidder jeg med mine oldefirkanter og hæfter på livet løs... Ja ja, det skal nok blive færdig - ENGANG! :)

Take care derude...

P.S. Hvis I nu ligger inde med en go' idé til et godt emne til min kommende Pædagogik-eksamen, så sig endelig til....!

onsdag den 15. september 2010

Eksamen - jooo deet...

... så er jeg tilbage - for en kort stund altså :)


Var til eksamen i dag i Liniefag aka. Idræt... Jaaa altså vil sige det kunne have gået bedre, men jeg bestod og det var det vigtigste, selv om jeg dog er ekstremt skuffet - især fordi man bare har kæmpet sin r.. i laser for den eksamen, ja det er overstået, og det er pt. det bedste, tror det føles bedre i morgen!


Men lige nu?? Neej da ser jeg vidst ud som smiley'en her (som er lånt fra google).. Synes det ville være lige rigeligt sørgeligt med mit eget ansigt!

Da jeg kom hjem (mega våd, for det regner jo selvfølgelig på en dårlig dag), smed jeg mig i sofaen med dynen og en kop varm kakao - og så sov jeg, meget tungt! Nu har jeg bagt mig en dejlig banankage, total yndlingskage, som nu skal have lidt chokoladeovertræk, og så skal jeg have mig en ordentlig bid af den :) Dagen skal slutte positivt :)

Fik også langt om længe sendt mine "Prøveugler" til Fru Christensen, uha jeg håber hun bliver glad for dem...

Det var vidst det hele for denne gang... Ser nu frem til en lille eksamenspause, og en date med min symaskine :)

Hyggehejsa...

torsdag den 9. september 2010

En vinder af prøveugler :)

Ja, så blev det jo sørme d. 9. september - og ja, opgaven er afleveret i dag, HURRAAA :) Vi har dog været i go' tid, lavede den egentlig primært på et par dage eller 3, men den skulle jo også kun være på 6-8 sider, hvilket nogen gange gør det endnu sværere - at forenkle det, tak skæbne! Nå, men den er afleveret, og nu er forberedelsen begyndt til den mundtlige forsvarelse på onsdag (husk og kryds alt hvad der kan krydses!!!)

Men da det også er d. 9. september, ja så skal vi da også have fundet en vinder af mine Prøveugler :) Vil samtidig også lige takke alle Jer, der havde lyst til at deltage, og hjertelig velkommen til de nye læsere - I varmer hver og en, og jeg skal helt sikkert også tjekke jeres blogge ud :)
Havde min dejlige kæreste til at hjælpe mig midt i eksamens-læsningen... (Beklager nogen af de dårlige billeder - kameraet er vidst også eksamensramt), men det så sådan ud:


Alle lodderne samlet ovenpå min bog omkring stress... ja det er vidst go' læsning lige pt. :)


Vi skiftes til at tage et lod, som blev "kasseret"....


Indtil der ikke er ret mange lodder tilbage - og spændingen stiger.... :)


Og til sidst var der kun ét lod tilbage - som er vinderen.... og Ulle "pakker" vinderen ud :)

Og her er vinderen så... Fru Christensen... Tillykke til dig :) Vil du sende mig en mail med din adresse, så kommer Prøveuglerne flyvende hjem til dig hurtigst muligt :)

jeanette.bruhn@jubii.dk

Nu vil jeg stræbe videre med læsningen.... Lav en go' dag derude - og nyd I ingen eksamen har :)

fredag den 3. september 2010

En dejlig dag og mere til :)

...Ja sådan en slags dag har det været i dag... Og er glad for den blev go'....!

Det var jo blandt andet i dag, der skulle trækkes emne til eksamen i liniefag, i mit tilfælde SKB (sundhed, krop & bevægelse)... En studiemakker og jeg trak det bedste emne, synes vi selv, det var i hvert fald det vi brændte for at skrive om - SÅDAN! Hvor blev jeg lettet (efter en morgen med nervøsitet aka. toiletsidning) over vores fine emne... Så blev der brainstormet, lavet disposition, fundet målgruppe, planlagt aktivitet, ringet til institution = Tjek! Nu skal der bare læses i weekenden og fundet alt relevant materiale frem... Tænk at man kan glæde sig til at skrive opgave??? Er jeg ved at blive sindssyg??? :)


Nå men den gode dag fortsatte... Jeg suste på mit grønne lyn hjem til min dejlige feriehund (har I opdaget jeg er fuldstændig syg med hunde??)... Uha en dejlig velkomst! Og skulle egentlig handle, men kunne altså ikke nænne at gå fra ham, så han kom med i Bilka :) Og så var han så heldig at jeg købte guf til ham :)


Et dejligt (for ham) griseøre... som han bare blev glad for! Han vandrede rundt med øret hele tiden, og forsøgte at gemme det - her bag stolene.. Ja det skal han vidst lige øve sig lidt på :)
Havde handlet ind til super go' mad, for fredag betyder jo hygge... Dog fik Cosmo også hygget gevaldigt nede ved hans aftensmad, det så nemlig sådan ud bagefter:




Spredt for alle vinde.. og i vandet... Ja ja, så kunne vi andre vade rundt i det... Og da vi spurgte Cosmo, hvad han havde lavet, så han sådan her ud:

Hvis han kunne fløjte, havde han gjort det! Er det mig i snakker til? Jeg har i hvert fald ikke gjort noget :) Nej ham kan man altså ikke stå for... Jeg er simpelthen så vild med ham <3

Og for at mit hjerte lige rigtig skulle smelte, så tjek lige de her to dejlige mænd i mit liv <3

Nu vil jeg hygge mig med mine mænd (dog uden griseøre, for den stinker altså)... Lav' en dejlig aften og weekend derude...

Hej så længe...

torsdag den 2. september 2010

5 fede fund..

Er jo sørme blevet tagget i den dersens leg: 5 fede fund af Heidi aka. Æblekinder - Tak for det, det vil jeg da rigtig gerne deltage i :)

Det er jo lidt en go' leg, men også svær leg, for når man er tosse med genbrug og gamle sager, ja så har man jo efterhånden samlet lidt af hvert :) Og måske har de fleste af tingene før været herinde på bloggen og vende, men det er jo fordi jeg er så glad for tingene :)
1. fund:

Min dejlige jordbærskål eller hvad det nu er... Købte den i en genbrug for 15 kr. Pt. bruger jeg den ikke til noget specielt, den står bare og pynter. Ellers har jeg brugt den som vase og sukkerskål :)

2. fund:

Mine 2 sættekasser der ikke er blevet gjort noget ved endnu, da jeg ikke selv har prøvet det før... Så jeg skal lige have en aftale i hus med Stina, der er en knag til sådan noget :)

3. fund:

De har lige været på bloggen, for da fandt jeg nemlig kanden til min sukkerskål og flødekande. Det er bare rigtig retro for mig, farverne er fantastiske, og så elsker jeg mønsteret. Uha jeg elsker at sætte det på bordet når kaffedrikkerne kommer på besøg :)

4. fund:

Mit samlergen vises her... Er vild med Erik Kold bøtter, og kan simpelthen ikke få for mange af dem (hvilket min kæreste mener vi allerede har). Jeg bruger dem (selvfølgelig) til opbevaring af diverse ting i køkkenet.. synes bare de er så praktiske! Så har du/I nogen i overskud, sååå er jeg klar :) Søger rigtig meget efter de helt små krydderi-bøtter...

5. fund:

Og som er ny-fundet! I en fantastisk genbrug i sønderjylland fandt jeg dette fine finurlige spejl, som min mor pruttede ned til 25 kr. for mig (kan ikke lide at prutte, når tingene i forvejen er billige). Det trænger lige til en kærlig hånd og lidt pudsemiddel, så skal min dejlige Brormand forbi og hænge det op... Ihh hvor er jeg glad for det :)

Hmm så skal man jo tagge nogen... Hvor mange er det lige?? Og er alle efterhånden ikke blevet tagget? Nå men jeg sender legen videre til Anne - Ande.dk, Stina - Krudtuglens mor & Mette Westmose.

Hej for nu :)

onsdag den 1. september 2010

Næsten færdige mopser :)

Har arbejdet med penslerne i dag... sådan set ikke andet... Undtagen lige når der var hyggetid med Cosmo :) Her er så det næsten færdige resultat:

Jeg ved godt nok ikke lige om disse billeder kan sælges, for hvem er mon lige så tosset med mopser, som jeg er?? Måske ikke liiiiige så mange, måske jeg bare selv skal have dem?? Tror jeg sørme gerne jeg vil :)

Og det er så det her Cosmo og jeg kalder hyggetid :) Åhh der blev nusset godt...


Og han skulle selvfølgelig være med ved bordet, når jeg nu bare stod der og malede hele dagen lang :) Alle skal jo være tilfredse...

Mopser og mopsede malerier!

Har bare lagt herhjemme i 100 dage (sådan føles det i hvert fald)... Med snot, feber, ondt i halsen, ører, hoved - ja over det hele! Og det værste af det hele er, at jeg ikke har nogen energi til at lave noget som helst, heller ikke i det kreative hjørne :(

I dag har det heldigvis været en smule bedre, dog på lavt plus! Og nu hvor jeg er i mopse-humør, ja så smittede det vidst af på de malerier, som jeg er blevet inspireret af på etsy, hedder det vidst... Stina viste mig engang den side, og ja, den var sgu da meget go'! Indtil videre ser de sådan ud:



Lidt nogen skøre mopse-billeder... Men de er langt fra færdige, og se lige bort fra den ræderlige orange baggrund (billeder jeg engang var i gang med)... Og lige pt. har jeg endda en rigtig model at kigge efter. Har nemlig fået Cosmo på ferie - ÅHHH det er dejligt!!


Han er da simpelthen så sød altså.. Og så i dag da vi var på gåtur, ja så skulle vi da lige over forbi Victor og Vera, så vi kunne holde et lille mopse-træf... Spør' lige om det var skægt?? Bortset fra Cosmo blev "ret" (læs: alt for meget) forelsket i de to mopser - her nævner jeg ikke flere detaljer :) Men der blev hygget og leget, så det var ikke sidste gang Cosmo skal besøge sine venner...

Mopser er alt for dejlige vovser, og åh hvor ville jeg da bare gerne eje sådan én! Det er bare en perfekt familiehund! Jeg krydser fingre for at det snart bliver min tur til at eje en, selv om jeg nyder jobbet som hunde-sitter :)