Det er ingen hemmelighed, at edderkopper er noget af det værste for mig...
Og lige for 5 min. siden havde jeg altså besøg af en sådan en "Spider".... Havde det da så bare været "Spider-man"... DÉT VAR DET IKKE!!! Denne her var ganske ægte - som i ægte!
Kan desværre ikke bevise det, for jeg magter simpelthen ikke at sådan et billede skal ligge her på min fine blog! Derfor denne glade edderkop (selv om jeg er sikker på alle edderkopper er onde).
Den var i køkkenet, som jeg skulle igennem for at komme på toilet... Jeg måtte altså stå der:
"SKAAAAAAT.......!"
Min kæreste: "Det er sikkert bare en flue eller sådan noget..."
Jeg sværger - den VAR stor... Og væk er den heldigvis nu - og jeg er glad, en lille smule, for jeg kan ikke lade være med at tænke på, om den også har slæbt resten af familien med ind hos mig....!?!?!? (Mon jeg får sovet i nat?)
For ikke at nævne en anden episode om disse "klamme kopper"... På arbejdet, hører nogle piger skrige, hvilket var over en edderkop. Jeg kommer dem til undsætning - indtil jeg ser "krabaten" der midt på gulvet, som mere eller mindre har taget løbeskoene på, for den piler rundt over det hele - hvilket pigerne også gjorde, forståeligt nok... Den skulle heller ikke kravle på mig da! Øhhm, hvad gør jeg lige så? Kigger mig omkring, ingen andre voksne, SHIT osse.... (Herhjemme bruger jeg fluesmækker - men hvor er sådan en på mit ny job?) Inden jeg når at handle, kommer en gæv og sej 0. klasses tøs: "Det ordner jeg da lige..." Hun tager den op i hånden, og opdager at den stadig har løbeskoene på, så den "kilder" hende - og hun smider den og skriger af grin - hvilket de rundtomkringstående piger også gør (Læs: inkl. mig). (Her begynder frokosten, jeg indtog for 5 min. siden, at stige til vejrs).... Jeg får så fremstammet, at hun nok hellere må tage et papir at tage den med... Hun går ind på toilettet, mens jeg holder "vagt", så den ikke løber væk (Ja, hvad ville jeg egentlig gøre hvis den løb væk?) Den forholder sig heldigvis i ro, og den seje tøs får fat i den - uden at der sker den noget (MEGET VIGTIG for hende - jeg tænker bare.... Dø, for ellers bliver den jo dobbelt så stor, vender tilbage og ønsker hævn).... Ud af døren med den, og jeg må gå på toilettet et kvarters tid med hovedet ret tæt på kummen for at klare kvalmen....
JEG KAN BARE IKKE LI' DEM!
Men frem til pointen... Jeg har en fantastisk kollega, der er kinesiolog, clairvoyant og alt muligt fantastisk... Hun mener altså, at hun kan fjerne min fobi for edderkopper... hmmm....
Dét tilbud har jeg så takket ja til på mandag!
Men nu hvor jeg reflekterer lidt over det, hvad betyder det så at fjerne en fobi?
Har jeg så mandag eftermiddag lyst til at holde edderkopper som kæledyr? Og dikke dikke dem? Og ligge i ske med dem? Ej, overdrivelse.... Men ja, hvad betyder det egentlig?? Det må jeg vidst lige få afklaret :) Bliver spændende at se, om jeg kan mærke en forandring, man kan jo altid håbe :)
Skræmmende oplevelse. Bare at læse om dit møde med kæmpeedderkoppen giver mig kuldegysninger. Kunne være rart at slippe for fobien, men ja det er nok meget godt lige at tjekke op på hvad det indebærer :o)
SvarSletjeg er meget spændt på om det virker, og glæder mig til at du fortæller om det. Jeg har det præcis på samme måde.
SvarSletvi har lige været i sommerhus, og der plejer jeg ellers ikke at se noget til dem, men i weekenden, en aften jeg skulle i seng. svinger dynen over mig, og så sidder der bare den største edderkop og stiger på mig... ja eller sådan føltes det i hvert fald :O) Stivner et øjeblik, for så at komme ud af sengen i et splitsekundt. Skiger og kalder på manden min. DEN ER VÆK!!!Hjertebanken. Jeg ryster håret og smider tøjet... for hvad nu hvis!!! Efter intens søgen finder han den heldigvis under sin egen pude og får den smidt ud (ja, han vil bare ikke slå dem i hjel) der går nok en halv time med at jeg bare står og glaner på min seng, inden jeg får taget mig sammen til at ligge mig igen... FØJ... sikke mange oplevelser man har af den slags!
Jeg kan ved gud sagtens følge dig.....jeg var mildest talt også bange for dem som dig, men så fik jeg en mulighed for at holde en fugleedderkop i hånden....og ja, så tænkte jeg at det var nu eller aldrig. Så nu er jeg ikke bange for de store mere....kun for husedderkopperne....og der er jo lidt større sandsynlighed for at møde sidstnævnte. Hmm....Så i bund og grund er jeg ikke kommet videre, går det lige op for meget :D
SvarSletEr spændt på at se om du kan "blive kureret" :)
http://www.pelias.no/skadedyr/skadedyr/edderkopper-og-edderkoppfobi.html
SvarSlet