Er i dyb sorg...

... Har nemlig mistet en kær ven i dag!

Den kære ven er:
Frida :'(

Fik det trælse opkald i dag efter arbejde... Frida havde fået det rigtig skidt, og min mor kørte den til dyrlæge. Her blev der konstateret livmoderbetændelse - rigtig skidt og Frida havde det bare rigtig skidt :( En operation ville koste 8-10.000 kr... og så er det ikke med garanti for at hun ville overleve... Her valgte min mor at tage det svære valg - Frida skulle ikke lide mere!

Er knust... Ved godt at alle mennesker har svært ved at miste - men jeg tager et tab meget tungt. Måske pga. min depression, jeg ved det ikke... Jeg kan bare hverken styre min sorg eller rumme den. Et tab slår mig ud... Ved også godt det "kun" er et dyr, men derfor har den stadig en enorm betydning for mig, og også stadig et stort tab :(

Vil herunder vise og mindes en kær ven jeg i dag har mistet (kan godt blive ret langt)... Selv om noget af det nok også er en smule negativt ladet...

Min allerdejligste putteven...

Den allersødeste og smukkeste hund, med alt for charmerende hundeøjn..


Og altid klar til en krammer...

Og ikke mindst altid klar med en møsser...

Aldrig mere står den i vinduet og venter på at man kommer hjem...

Ikke flere skøre lege, hvor Frida får paryk på...

Ikke flere ture i bilen mod Århus, som Frida absolut ikke kunne lide - og som foregik ved at hyle hele vejen...

Ikke mere en Frida der synes computeren på mit skød er i vejen og vælger at hoppe op på det, så den får tastet på noget så skærmen vendte sig...

Ikke flere akavede lure på ryggen i en 90 graders vinkel...

Ikke mere en varm klump på ens fødder eller ben...


Ikke mere en Frida på ferie i Århus...

Ikke mere en model-Frida, der gang på gang fandt sig i at Sissel og jeg tog hundredevis af billeder...

Ikke mere boldspil i sofaen, selv om vi ikke måtte for mor....

Ikke mere boldspil på fodboldbanerne på en varm sommerdag...

Ikke flere hyggestunder...

Ikke flere pinde der bliver gemt de mærkeligste steder - her i hjørnet af sofaen...

Ikke flere gave-oppakninger, som Frida var utrolig go' til...

Ikke flere spontane og overraskende møsser...

Ikke mere kæle-klø-kradse-ae, som Frida elskede, og blev sur hvis man stoppede..


Ikke længere få nakket sin mobil af Frida, som den havde ret meget ejerfornemmelse af..

Ikke flere julegåture i sneen...

Ikke flere klokken-meget-tidlig gåture, fordi Frida vækkede mig - og jeg kunne ikke stå for den..

Ikke mere skal vi sidde klemt og fryse i den anden sofa, fordi Frida har nakket både tæppe og sofa...

Ikke flere kærlighedserklæringer fra Frida til os :'(

Men én ting er sikkert... Mindet om den er her stadig - og vil ikke blive glemt! En Frida, der skulle aflives alt for tidlig... Nu sidder den oppe i himlen og passer på os. Er endda sikker på den vil sidde deroppe og gø, hver gang nogen kommer op ad indkørslen eller hvis der nærmer sig os nogen mænd (Frida kunne ikke lide mænd)...

Frida - jeg håber du har det godt deroppe!

Du vil altid være savnet...