"Nyd de små ting i livet, for en dag vil du måske se tilbage og indse, at de faktisk var store ting."

onsdag den 24. februar 2010

Alfabet af de lidt mere uddybende af slagsen...

Her den anden dag blev jeg tagget af Westmose i ABC-legen... Det takker jeg for, for den leg er da super hygge fandt jeg ud af :) Man kommer da lige til at tænke på alle de ting der beskriver ens person og hvad der betyder meget for en, så det får da lige mig til at sætte endnu mere pris på disse ting :)
A Auel, Jean M. er min yndlingsforfatter. Hun har nemlig skrevet bøgerne om Hulebjørnens klan, som jeg er fuldstændig besat og fascineret af... Hvis du ikke har læst dem - GØR DET! Men bagefter savner man at have dem til gode, men så starter man jo bare forfra :)

B Blondine med stort B... Altså hårfarven! Om ikke andet så har man en god undskyldning for at dumme sig! Kan rigtig godt lide lyst naturligt hår, derfor bør man sætte pris på det (siger man, og farver håret mørkt - flot!).

C Cyklen er mit transportmiddel. Og det er ikke en helt almindelig ny Cykel - Jeg er kendt i området for: "Det grønne lyn" - Den er limegrøn (som så meget andet hos mig), så alle ved hvis Cykel det er :)

D Depression har desværre været en stor del af mit liv/hverdag :( Hader det som pesten, men det har også tilført mig mange gode redskaber både fysisk og psykisk til mig som person.
E "Elsk mens du gør det, Elsk mens du tør det" er mit livs motto (og er malet med store bogstaver på et maleri i stuen)! Mest i forhold til min depression... Dagligt minder jeg mig selv om at jeg lever kun én gang, så derfor har jeg også fortjent at være glad/lykkelig og at Elske og blive Elsket.
F Frk. Høiriis’ Familie & Fodbold. Jeg er et meget stort Familiemenneske, og har altid været det. Nyder at Føle Familiens omsorg og selskab - for her Føler jeg tryghed... Fodbold har jeg spillet nærmest siden jeg begyndte i skole, og elsker det både selv som spiller men også at se kampe i fjerneren.. Kunne ikke forestille mig i mit liv ikke at være tilknyttet et Fodboldhold.

G Gucci & Genbrug - to dejlige modsætninger! Lige så meget jeg elsker mit dejlige Gucci-ur jeg har fået af min kæreste, lige så meget elsker jeg Genbrug! Og her snakker vi også Genbrugsbutikker, finde skøre ting, jeg kan forandre til noget helt nyt fantastisk.. Eller bare dejlige Gamle retrodimser og dutter, som jeg bare ikke kan få nok af :)

H Hund er absolut mit yndlingsdyr, og står øverst på min ønskeseddel. Jeg har haft Hund hele mit liv, så siden jeg flyttede hjemmefra har det været et stort savn.. Heldigvis har min kæreste det på samme måde, så vi glæder os til indkøb af hus, så det medføre indkøb af Hund :)

I Internettet er jeg afhængig af - og det er udelukkende på grund af denne fantastiske blogverden. Her får jeg "læsset" mange af mine idéer af - og får "optanket" nye Idéer på grund af alle Jer dejlige krea-mennesker derude! Benytter derfor lige muligheden til at takke for al Inspirationen :)

J Jeanette er mit navn, og Jeg har fødselsdag i Juli :) Som barn var jeg faktisk ret ked af mit navn - især fordi det var så langt, at det ikke nyttede at sende gækkebreve til lærere og pædagoger, fordi de ville gætte det med det samme :( Som voksen er jeg heldigvis blevet glad for navnet, da det bare passer præcis til mig, og kunne altså ikke forestille mig hvad jeg ellers skulle hedde.. Olga måske? :)

K Kreativitet har min helt store passion! Der går faktisk ikke en dag, hvor jeg ikke sidder med nogle syslerier af store eller små Karakterer...

L Linus er det sødeste drengenavn i min verden, og håber inderligt min kæreste går med til at (hvis vi får en) vores søn skal have dette søde navn... Arbejder stadig på sagen - har heldigvis lang tid, satser nemlig på at vores første barn bliver en pige!
M Maule betyder Muggen/træls på sønderjysk, og bruger det ofte: "Æ do Maule i daw?" Måske nok for ofte (her i Århus fatter de intet)... Men synes bare det er et bedre ord end sur :)

N Noller er mit kælenavn, primært på fodboldbanen... Det var min tidligere super goe fodboldtræner Casper, der døbte mig Noller (hvorfor er en længere historie)..

O Opture håber jeg at få mange af fremover i mit liv - i hvert fald flere end nedture!

P Pædagog er jeg snart, eller om 1 år... Har brændt for dette fag lige siden jeg kan huske, og brænder stadig lige så meget for det. Elsker at være sammen med forskellige børn og unge, og være med til at hjælpe dem godt på vej til at blive voksen... Det er på mange måder som om jeg samler på guld, når jeg er sammen med mennesker, for mødet mellem mennesker er noget af det mest unikke og nødvendige i denne verden...

Q er da en meget fint bogstav...
R Remolade!!! Dem der kender mig forventer nok at der står Remolade under R... Har denne dårlige vane, elsker Remolade (til mange ting), og har forsøgt afvænning, der dog endnu ikke er lykkes!

S Seebach, Rasmus er da den mest fantastiske sanger, synes jeg! Elsker hans musik, og det giver mig mega go' karma :)

T Tænker for meget... Den Type er jeg! Dette kan dog både være godt og skidt!

U Ulrik/Ulle er min dejlige kæreste, som har stået ved min side siden den dag jeg mødte ham, og han har ikke veget en milimeter - mærkelig nok, men det kan jeg jo heldigvis kun være super glad og taknemmelig over :)

V Venner og Veninder har en stor plads i mit hjerte, og Vil altid have det!

W Wii bruger jeg en del tid på... Er lidt en nørd (og dårlig taber) på det punkt!

X X-factor følger jeg jo helt sikkert med i, da en af tøserne fra 8210 går i Ungdomsklubben hvor jeg arbejder :)

Y Ymer med frugtstykker er min foretrukne morgenmad og var egentlig mit nytårsforsæt... Nu har vi så snart marts, og går ikke ligefrem efter planen :)

Z Zebraskind har længe været et stort ønske engang at have liggende foran pejsen i ens nye hus - MEN da jeg elsker alle slags dyr (undtagen kryb), ville jeg magte at have sådan et ægte skind :)

Æ Æbler er sundt og smager godt, meeeen jeg er også tosse med udseendet af et Æble, så der bliver hæklet, applikeret mm. af Æbler :)

Ø Øl skal helt sikkert også med i mit alfabet.. Elsker Øl, især en virkelig varm sommerdag (fx. i udlandet) med en virkelig kold Øl - Det er noget jeg ka' li' :)

Å Å betyder på "å" sønderjysk, så forestil Jer liiiige hvor mange gange det kommer ud af min mund "å" en dag :)
Puuuha det var så mit alfabet - det blev jo nærmest en hel roman, men sjovt var det... Hvis jeg havde glemt hvordan jeg selv er, ja så fik jeg da lige genfødt mig :)
Man skal jo tagge nogen, så derfor tagger jeg Krudtuglens mor og Lille Lisas Univers... Håber I vil være med til denne sjove leg :)
Go' aften til Jer derude... Mojn

4 kommentarer:

  1. Og mig som havde håbet at 'Sissel' havde været under S. :DD

    SvarSlet
  2. Hehe troed du ville under B som Bella :) Hehe søde søs du hører under F for familie - så du er skam ikke glemt :)

    SvarSlet
  3. Hej Jeanette - hvor var det skønt at læse om dig, du virker som en helt fantastisk person :-) Du har helt ret denne leg er faktisk ret så god for en selv også.....virkelig dejligt du ville lege med. Kh. Mette

    SvarSlet
  4. Hej Jeanette,
    Tak for et indblik i dit liv. Det er en god måde at lære hinanden lidt bedre at kende.
    KH Mette

    SvarSlet