Nå så er det på tide med en fortsættelse fra i går... det var jo noget af en roman jeg fik gang i... Det næste jeg gerne vil vise jer, stammer fra vores årlige tradition, nemlig et par dage inden jul, skal der hjemmekreeres pynt til julebordet! I år bestod det af min moster, mine 2 kusiner, min lillesøster og jeg - En fantastisk hyggelig tradition jeg holder meget af!! Ikke nok med at det er hyggeligt, så får jeg en enorm stor inspiration af min moster og pigerne, som laver tingene, som de nu kan... Og det er netop det jeg er så fascineret af - jeg tænker jo hver gang, at nu skal det være pænt, perfekt, lige osv. Men tøserne, de gør det bare - uden at tænke så meget, som nok er en af mine talenter/minusser (det kan jo ses på flere måder, ik?). Nej jeg bliver inspireret af børns værker - og jeg kan ikke få nok af det... Pudsigt nok er jeg pædagogstuderende, og elsker at få "gaver" som børnene kreerer.. Selv om lejligheden godt nok snart ikke kan rumme mere - meen der er jo altid plads til en tegning eller sjov figur mere?? :)
Nu vil jeg prøve at komme til sagen - nemlig pynten til julebordet, som i år var svampenisser og svampe. Det er lavet i selvhærdende ler, så det skal lige stå natten over, før man kan male dem.. Selv synes jeg de blev helt fantastiske... Rigtig søde svampenisser - på billedet er dem jeg selv har lavet, fik dog ikke taget billede at alle nisserne, tror måske Krudtuglens mor har et billede liggende :) Kan heller ikke rigtig nænne at gemme dem væk endnu, da de jo endnu ikke har pyntet i vores lejlighed endnu... Ellers har jeg jo i hvert fald noget at glæde mig til når det engang bliver jul igen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar