Dette kunne kun blive en herlig dag, som jeg tilbragte sammen med Luna. Havde den sidste fridag inden skolen starter i morgen.. Og den skulle da bruges fornuftig :) Storebror kom med hende 7.30 i morges, hvorefter det første hun gør, er at gå ovenpå, sætte sig i sofaen med tæppe på og med fjernbetjeningen i hånden, som hun aktivt bruger :) Det blev en rigtig hygge-morgen - og det er noget af det jeg nyder allermest (ikke kun fordi hun sidder stille), men fordi man bare sidder og nyder hinandens selskab og uden at sige noget - men bare være nærværende! Det er noget af det største en pædagog vil opnå i sin hverdag (men nu var der jo også kun én)... Jeg NØD det! Min lille prinsesse - jeg kan ikke få nok af hende! Og for at det ikke skulle være løgn, så var det jo et fantastisk vejr idag (er muggen over jeg glemte mit nye kamera), for smukt var det i hvert fald... Og jeg havde fundet den lille scooter frem til Luna, men OM hun gad den? Næææ... Hun ville gå! Tror hun synes det var lidt sjovt at vade rundt i al den sne, der næsten ikke er betrådt her i Tilst... Hun kæmpede sig frem i sin flyverdragt og støvler :) Og ja, man kan jo blive ved med at sætte herlige billeder ind af Luna... Jeg glemmer helt at sætte mine små syslerier herind :) Men alt skal i dog ikke snydes for... Jeg er kommet videre med "Projekt-kreabord." Brormand var forbi og sætte de længe ventede hylder op henover bordet, for at jeg kan have lidt plads til opbevaring af stof, garn osv. De er sat op.. og sådan ser det ud nu:
I bliver opdateret, når jeg får udfoldet de næste idéer, som opslagstavle, pind med kroge og en form for opbevaringskurve (kan slet ikke vente)...!
Var forbi Karens blog i dag, hvor hun havde linket til det program, jeg længe gerne ville havde fingrene i... Det er nu hentet, men blev dog ikke brugt denne aften, det må komme ved næste skridt - men spændende ser det ud :)
Ha' en go' aften derude allesammen... Mojn!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar